KØD

FISK &
FJERKRÆ

BRØD

TILBEHØR

TIPS &
TRICKS

OM BLOD-TYPEKOST

 


Idéer til opskrifter...   - når det skal gå hurtigt!   - når du har god tid!   - fra det græske køkken

 

 

Squash-brød

(C) Paulin & Vingholm I/S

Squash gør brødene luftige og saftige – og når der er sæson for squash,
er det en rigtig god måde at få brugt en hel del på!

Opskriften giver 2 brød. Tid inkl. hævning: 3 timer

Ingredienser:

2 dl rismælk
1 dl yogurt
2 dl kogende vand
250 g groft revet squash
2 spsk økologiske hørfrø (gerne malet i en kaffekværn/blender)
50 g gær – gerne økologisk
2 spsk økologisk olivenolie
2 tsk salt – gerne himalaya-salt
1 spsk citronsaft
1 æg, sammenpisket
300 g fuldkornsspeltmel
800-1000 g fint speltmel

Riv squashen groft, og lad den dryppe lidt af i en sigte. Bland rismælk, yoghurt og kogende vand og kom det i en stor skål. Kom olie, salt og citronsaft i og rør godt rundt. Pisk ægget og kom det i. Tag gæren og smuldr den mellem fingrene, så den bliver delt i stykker, mens den falder ned i skålen. Rør, til gæren er helt opløst.  Gæren smuldres i og røres ud. Kom hørfrø og revet squash i og rør rundt. Så kommes først det grove mel i og derefter det fine mel, og dejen æltes godt igennem.

Husk at komme melet i lidt ad gangen for at se, hvor meget der skal i. Det kan også afhænge af, hvor frisk squashen er – og hvor meget væde man evt. presser ud af den, før den kommer i dejen. Jeg lader gerne en del væde være tilbage – det er også med til at give smag

Sæt dejen til hævning med et klæde over et lunt sted 1 time. Tag den op på køkkenbordet,
tryk luften ud af den, og del den i to. Form to brød, som enten lægges på plade
eller i to smurte forme (1,8 l). Brødene ridses, efterhæver en times tid og pensles
med rismælk (/mælk/vand), inden de bages 40 minutter ved 200 grader.
(Hvis du først tænder ovnen, når du sætter brødene i, kan du slukke efter 40 minutter
og så lige give dem 10 minutter til på eftervarmen).

Sæt brødene til afkøling på en rist  (tag dem ud af formene først, hvis de er bagt i forme). Brødene kan fryses.

.

Tip: Du kan rive squash og fryse dem ned i portioner
på 200-250 g, så har du altid til et squash-brød i fryseren!

 

 

 

© Anette Paulin & Vingholm I/S

Alle tekster på dette website
(C)  Vingholm I/S
All rights reserved